Om Bjørk
Mit navn er Bjørk, og jeg ser mig selv som budbringer af fortiden og fremtiden. Som clairvoyant, medium, healer og åndeliv vejleder har jeg dedikeret mit liv til at hjælpe mennesker med at finde vej gennem livets udfordringer og skabe kontakt til deres sjæl, deres krop og det åndelig plan.
Jeg har mange års erfaring inden for forskellige former for healing, afdøde kontakt, clairvoyance, husrenselse og klarsynsaftener. Jeg arbejder også med børn og unge og har erfaring som dødsengel – hvor jeg hjælper sjæle med at finde fred.
Jeg tror på, at sjælen er uden en målbar massefylde, men at den findes i en energisk centrering i vores krop. Denne energi, påvirket af vores følelser, kan mærkes fysisk – især under langvarig eller akut psykisk belastning, hvor vi oplever smerte i solar plexus og en hul fornemmelse. I sådanne øjeblikke mærker vi vores sjæls eksistens dybt og kan opleve en manglende fornemmelse af krop og grænser.
Jeg tror på, at sjælen har sin egen intelligens og taler et særligt sprog – en frekvens, som vi alle er i stand til at mærke, hvis vi åbner os op overfor den. For mig er det spirituelle dybt forbundet med troen på sjælens evighed og intelligens. I mit arbejde søger jeg at guide andre til at forstå og forene sig med deres sjæls rejse.
